BID er bymøder, hvor man mødes og sammen arbejder for at udvikle en attraktiv handelsby. Det er både butikker, borgere, lokale ildsjæle, Varde Kommune, Handelsrådet, udviklingsråd, kulturlivet og alle dem der har interesse i ens by der mødes.
BIDdanmark hjælper med at samle alle de lokale kræfter.
I 2024 var Varde, Ølgod og Oksbøl de tre første byer der havde samarbejdet med BIDdanmark. Her blev der mødt stor begejstring og flere spændende projekter blev sat i gang. Der kan bl.a. nævnes vinsmagning i Ølgod og Varde, Vimpler i Varde midtby, indfaldsskilte i Oksbøl mm.
Herefter startede BID møderne i de resternde medlemsbyer: Henne og Nr. Nebel, Outrup, Tistrup, Agerbæk og Vejers Også her blev spændende tiltag igangsat - bl.a. bedre skiltning af cykelstier i Henne, etablering af en flot strand i Tistrup, en frivillig gruppe der forskønner indfaldsvejene med flotte blomster i Nr. Nebel samt gavlmalerier i Outrup.