Aktiviter

se dem her

Blåvandshuk Fyr 125 år: Fyr, fest og flammer

KalenderD. 06.05.2025 til d. 09.06.2025

Tag med på en tur rundt i klitterne omkring Blåvandshuk Fyr og oplev Danmarks vestligste punkt og nogle af de mange spændende historier, som knytter sig til området. 

Hør bl.a. om det vilde dynamiske landskab, om trækfuglenes store ta' selv-bord, om den barske Jernkyst, som har kostet mange søfolk livet igennem tiden. Undervejs oplever vi også nogle af de store og tunge menneskeskabte spor fra Atlantvolden og Anden Verdenskrig, som stadig kan ses den dag i dag.

Turen slutter ved Blåvandshuk Fyr, hvor der efterfølgende vil være mulighed for at nyde den betagende udsigt efter de 170 trin op - ved fremvisning af billetten til turen, får du 20 procent rabat på entréen. 

Turen begynder ved fyrmesterboligen ved siden af fyret.

Obs: Turen er for alle aldre - dog foregår turen i kuperet terræn. Vær forberedt på skiftende vejr.

Turen formidles af kunst- og kulturformidler Trine Just Hansen. 

Prisen er 75 kr per billet. 25 deltagere per tur.

Book/Bestil/Køb

Adresse: Fyrvej 106, 6857, Varde
Datoer:

tirsdag, maj 6, 2025 16:30:00

lørdag, maj 24, 2025 14:00:00

mandag, juni 9, 2025 11:00:00

E-mail: vam@vardemuseum.dk
Web: https://vardemuseerne.dk/museum/blaavandshuk-fyr/
SoMe: