Aktiviter

se dem her

Madører og Mesterværker – Local Food, Peter Callesen & Alberte Skronski

Kalender 18.09.2026

Nr. Nebel Kulturhus emmer af hygge og dufter af god mad, når dørene åbnes til en aften, hvor kunst, lokale smagsoplevelser og fællesskab mødes.

Henriette og René fra Local Food indleder aftenen med en fortælling om historien og idéen bag Local Food. Herefter inviteres der til fællesspisning med tapasplanker fyldt med særlige smagsoplevelser fra lokale råvarer.

Undervejs møder du kunstnerne Peter Callesen og Alberte Skronski, som fortæller om deres kunstneriske praksis, de temaer der optager dem, og nogle af tankerne og processerne bag deres værker.

Alberte Skronski, blandt andet kendt fra DR's Kunstnerkolonien på Fanø, arbejder med video, installation, skulptur og farver – masser af farver. Peter Callesen er kendt for sine finurlige og poetiske værker i hvidt A4-papir, men arbejder også med installationer, objekter og performances.

Tag en ven, nabo eller anden godt selskab med til en hyggelig aften i Kulturhuset. Her er der plads til at spise, lytte, spørge, grine og lade den gode samtale opstå omkring bordene og i mødet med kunsten.

Tid: Fredag 18. september 2026 kl. 18.00–21.00
Sted: Nr. Nebel Kulturhus, Søndre Allé 18A, 6830 Nørre Nebel
Pris: 80 kr. pr. person for mad. Drikkevarer kan købes på stedet.

Arrangementet foregår på dansk.

Bemærk: Af hensyn til planlægningen af forplejningen lukker billetsalget 15. september.

Book/Bestil/Køb

Adresse: Søndre Allé 18A, 6830, Albertslund
Dato: fredag, september 18, 2026, 18:00:00
Web: https://artmatter.dk/artguide/calendar/madoerer-og-mestervaerker-2