Aktiviter

se dem her

Samtale om kunst, tro og eksistens på Sct. Nicolai Kirkeplads

Kalender 20.09.2026

Hvad kan kunsten fortælle os om tro, valg, sårbarhed og det at være menneske?

På Sct. Nicolai Kirkeplads inviterer billedhugger Laila Westergaard og sognepræst Anne Mette Wind Gundesen til en offentlig samtale med udgangspunkt i kunstværket Granaten i Hjertet.

Laila Westergaard fortæller om tankerne bag Granaten i Hjertet og Perspektiv og om arbejdet med symbolik, tro og menneskers søgen efter mening – blandt andet i hendes kirkelige værker som døbefonte, altertavler og salmefriser.

Anne Mette Wind Gundesen deler sine perspektiver på, hvordan kunst kan skabe eftertanke og fordybelse. For hende giver Granaten i Hjertet blandt andet anledning til at reflektere over kristne temaer som fristelse, valg og menneskelig sårbarhed.

Samtalen bliver et møde mellem kunstnerens intentioner og præstens fortolkning – og en invitation til publikum til at se værket med nye øjne. For hvordan kan kunst åbne samtaler om tro, identitet, fællesskab og de spørgsmål, vi alle møder som mennesker?

Søndag 20. september 2026 kl. 11.00–12.00
Sct. Nicolai Kirkeplads, 6800 Varde
Gratis adgang

Foto af art matter

Adresse: Sct. Nicolai Kirkeplads, 6800, Varde
Dato: søndag, september 20, 2026, 11:00:00
Web: https://artmatter.dk/artguide/calendar/samtale-om-kunst-tro-og-eksistens-paa-skt-nikolai-kirkeplads